|
SønderjyskE Fodbold Support arrangerer landets billigste busture til alle SønderjyskE's udekampe.
Alle er naturligvis velkomne på busturene. Tilmelding kan ske på telefon 20 28 76 07 , senest 4 dage før kampstart. Turene annonceres her på hjemmesiden i ugen op til kampen. Tilmelding er bindende og vi kører efter "først til mølle principet". På busturene er det muligt at købe billige øl og vand. Forenden af bussen er tiltænkt som "stille-område", mens bagenden er for de mere festlige.
SønderjyskE Fodbold Support forbeholder sig retten til at afvise personer, som er synligt beruset ved afgang. Voldelig adfærd accepteres ikke, og medfører bortvisning. Det er samtidig ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer, ligesom der er rygeforbud i bussen. Vi holder dog ofte pauser på turene.
Priser
Vi har i denne sæson forhøjet priserne. Dette sker grundet prisstigningen på benzin. Priserne er inddelt i tre prisklasser.
Klasse A - 75 kroner for medlemmer / 150 for ikke-medlemmer
AGF, Esbjerg, FC Midtjylland, AC Horsens, Odense & Vejle.
Klasse B - 100 kroner for medlemmer / 200 for ikke-medlemmer
Randers FC & AaB.
Klasse C - 125 kroner for medlemmer / 250 for ikke-medlemmer
Brøndby, FC København & FC Nordsjælland
|